Sådan behandler du dine stofbind
Bindene kan vaskes ved 60-90 grader C enten på en gang, når menstruationen er overstået eller hen ad vejen afhængigt af, hvor tit du vasker.
Brug ikke skyllemiddel til dine stofbind, da det forringer deres sugeevne. Du kan i stedet bruge lidt eddike i skyllevandet for at fjerne sæberesterne.
Pletter, der nægter at fjerne sig ved almindelig vask kan lægges i blød i koldt vand med fint salt før vask. 1 spsk. salt pr. liter vand.
På arbejdet eller i byen putter du bare de brugte bind ned i den lille pose, som du enten kan købe separat eller får med i økonomipakken og smider det hele i vasketøjskurven, når du kommer hjem. Posen kan også benyttes som vaskepose, så du behøver ikke tømme den før vask.
Du kan også bruge en lille plasticpose til formålet, men den skal du nok ikke putte i vaskemaskinen ;-).
|