Sådan!
Den nemme guide til stofbleens univers.
Det er nemt at bruge stofbleer. Akkurat lige så nemt som at bruge engangsbleer. Den eneste forskel er, at en stofble som regel består af to dele, nemlig selve bleen og så bukserne.
Novas Ark Alt-i-en lommeble
er konstrueret nøjagtigt som en engangsble og meget nem at bruge. Den består af en blebuks med blødt for og et sugende indlæg, som tages ud inden tørring.
Novas Ark stofbleer
har samme form som engangsbleer og lægges på, på præcis samme måde.
Novas Ark blebukser
fås i to forskellige udgaver: Almindelige underbukse-formede pull-on's og blebukser, der lægges på lige som en engangsble.
Du kan bruge alle Novas Ark bleer og bukser sammen.
Indlæg
Også kaldet liners, boosters og meget andet, kan du vælge at lægge i bleen, hvis du finder ud af, at dit barn gør bleen mere og hurtigere våd, end det passer dig. Du kan bruge almindelige, gammeldags stofbleer (gylpeklude), afklippede stykker håndklæde eller vaskeklude - evt. klippet i form - eller du kan købe færdige indlæg. Det er ikke et must med ekstra indlæg, så vent med at invester i dem, til du ved, hvor meget dit barn vådter sig.
Rispapir
Er et engangsindlæg, som du kan bruge, hvis du lider af afføringsforskrækkelse, hvilket de fleste af os i den grad gør i starten. Det bruges til at opfange det meste af det tunge skyts, så man kan skylle det ud uden unødig nærkontakt ;-)
Når man har været heldig at skifte en ble uden ubehageligheder, kan rispapiret smides til vask med bleen og bruges igen.
Det skal dog nævnes, at man sjældent helt undgår at skulle i wc'et med bleen til afvaskning efter et af De Store Bleskift, så rispapir er desværre ikke nogen helgardering.
Rispapir er 100 % biologisk nedbrydeligt.
Men jeg taler af svær afføringsforskrækket erfaring, når jeg siger, at man vender sig til det. Man kan komme langt med en håndbruser i umiddelbar nærhed af toilettet eller en gammel opvaskebørste ;-)
|