Fleece
Fleece fås i mange forskellige kvaliteter fra de tvivlsomme, som man f.eks. kan købe tæpper af i supermarkederne til de meget lækre, holdbare kvaliteter, som man må give en del flere penge for.
Med fleece forholder det sig sådan, at det virkeligt kan betale sig at købe den dyre slags, da den billige ikke holder særligt længe, bliver tyndslidt og fnulrer i løbet af meget få vaske.
Jeg bruger som regel en god polar fleece til Novas Ark bleerne. Polar fleecen er tyk og langtidsholdbar og fnulrer ikke, selv efter utallige vaske.
Fleecen er i 100 % polyester og er en fremragende fugtspærrer til blebukser. Derudover er fleece blødt og lækkert for sart babyhud, så det er en af de absolute favoritter til blebukserne her på matriklen.
Fleece kan vaskes ved op til 90 grader, men til den daglige vask er 60 grader rigeligt.
|