Webshop

 

Stofbleer

 

Sådan bruger du stofble

 

Materialer:

 

Uld

PUL

Fleece

Hamp

Bambus

Minkee

Lastin

Velour

 

Vask og tips

 

Uldkur

 

Blestripning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værd at vide:

Novas Ark

Kontakt

Handelsbetingelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Novas Ark © 2008

 

    

 

Hamp

 

Hamp er en af de stærkeste planter, vi kender. Den behøver hverken vanding, pesticider eller kunstgødning. Desuden vokser planten meget hurtigt, er modstandsdygtig og regenererer jorden.

Hamp er ligeledes den stærkeste naturlige fiber, man kan få til tekstilfremstilling. Hamp stoffet er stærkere og mere holdbart end noget andet stof på markedet. Det har desuden antibakterielle egenskaber, stor sugeevne, er åndbart, samt beskyttende mod UV-stråler.

 

 

  Hamp Fleece

 

Novas Arks Hamp fleece er en 55/45 blanding af hamp og økologisk bomuld. Hamp fleece har undergået en meget let oxygen blegning og er blevet mekanisk børstet for at skabe den bløde, pelsede struktur.

Hamp fleece egner sig perfekt til stofbleer pga dets antibakterielle egenskaber og dets store sugeevne. 

 

 

 

Vedligeholdelse og vask

 

Hamp har godt af at blive vasket og brugt. Det er en af de få fibre, der kun bliver bedre med tiden og man kan med rette sige, at hamp ikke slides op, men slides til.

 

Hamp kan vaskes ved 60-90 grader C.

 

En hamp ble kan med stor fordel tørres i tørretumbler, da den er tyk og tager lang tid om at dryptørre. Desuden har stoffet godt af tumblingen, der blødgør hampen. En ny ble af hamp kan let blive lidt stiv og hård efter et par vaske, specielt hvis vaskevandet er hårdt. For at imødegå det problem, kan du evt. tilsætte lidt afkalker til vaskemidlet og desuden bruge eddike som skyllemiddel. Brug ALDRIG almindeligt skyllemiddel til dine bleer, da det lægger en hinde om stoffets fibre og ødelægger stoffets absorberende evner.Hvis man ikke er i besiddelse af en tørretumbler, kan stoffet nulres blødt igen ved håndkraft.

 

 Stoffet bliver dog blødere med tiden, da hamp fibrene blødgøres gradvist ved brug og vask.