Novas Ark


er et produktionsselskab, hvor vi skaber det, der trænger til at blive skabt. Om det er en ting, der mangler eller noget, der skal siges, så er vi klar, hvis vi kan mærke manglen på det i hjertet.

Vi skaber med nål og tråd, med lyd og billede og med ord og krop.

Mød os længere nede ad denne side og kig nærmere på vores produkter og idéer.

Velkommen.



Ejer Birgitte Marie Arnkjær


Jeg kan to ting: Lister og afhandling. Så her kommer først listen og skulle det interessere, kan man derefter fornøje sig med detaljerne, der vil skabe et godt billede af mit erfaringsgrundlag for at udbrede mig om et og andet.


Uddannet: Dybdepsykolog og drømmeterapeut ved Institut for Dybdepsykologi v. Birthe                          Sander 1995

                    Moderne balletdanser og koreograf ved bl.a. Nordisk Teaterskole 1997

Selvlært:     Musiker, komponist og designer


Jeg har arbejdet som underviser og terapeut siden 1998 og startede firmaet Novas Ark, der i første omgang kun beskæftigede sig med tøjdesign, da jeg var på barsel med min datter i 2008. Siden døbte jeg min terapeutvirksomhed Doktor Dans og derfra har denne og Novas Ark eksisteret parallelt.

Men nu, i 2021, kan jeg endelig se den røde tråd, jeg har ledt så længe efter i min mangefacetterede erhvervs- og interessesfære, så nu slår jeg det hele sammen og udvider både med medarbejdere og aktiviteter og kalder mit firma for den spade, som den egentlig altid har været: Center for kreativ musisk produktion.


Jeg har altid været en ubestemmelig størrelse. Forstået på den måde, at jeg altid selv har villet bestemme alt, men ikke altid har kunnet bestemme mig. Jeg har altid brændt mine lys i begge ender og har selvsagt ikke kunnet nøjes med ét, så der har været en del ildebrand i mit liv.

Man har fortalt mig, at jeg burde bestemme mig og vælge én ting at fokusere på, men det har jeg aldrig kunnet, så nu roder jeg det hele sammen og sejler afsted i min ark med alle mine gode idéer.


Jeg var bogligt dygtig i skolen og der er stadig en del af mig, der ikke helt er kommet sig over, at jeg ikke ville på universitetet efter gymnasiet, men i stedet billedligt talt stak af med et cirkus. Jeg havde mine egne idéer om, hvordan jeg ville tilegne mig viden og en måde, der i hvert fald ikke fungerede for mig var, at andre fortalte mig, hvad jeg skulle læse. Så jeg blev danser, for der kunne jeg forstå, hvorfor det var vigtigt, at jeg gjorde, som der blev sagt og der kunne jeg forholde mig til et uanfægteligt system af teknik og friheden til at fortolke hvad som helst på det sprog bagefter.

Men vigtigst af alt: Jeg kunne være et helt menneske. Fordi min krop blev aktiveret, kunne jeg mærke, at jeg var til stede i den fysiske verden som et væsen af kød, blod og knogler og ikke som det tankegespenst, jeg følte mig som, når jeg ikke havde tid til andet end at læse, hvad andre sagde jeg skulle og forholde mig til det ud fra deres retningslinjer.

Senere tog jeg en uddannelse som psykoterapeut, fordi jeg altid har haft en intens interesse og instinktiv forståelse for den menneskelige psyke og for at hjælpe andre.


Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes. Jeg troede bare, at det skyldtes mine oplevelser, min opvækst, fremfor min natur, så i mange år gik jeg under radaren hos fagfolk og lærere. Jeg var jo traumatiseret og gik derfor igennem det meste af mit liv med diagnosen PTSD og panikangst. For de ting, jeg har oplevet, forklarer det meste.

Og så fik jeg mine børn.

Men før dem, fik jeg selvfølgelig min eksmand, som senere skulle blive deres far og han var (og er) i sandhed en finurlig skabning. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg sige, at han er et af de bedste og mest talentfulde mennesker, jeg nogensinde har kendt. På nogle områder lysende skarpt intelligent og på andre som et barn.  

Han fik diagnosen Aspergers i 2014 og siden rullede bolden for resten af familien. Først blev min datter udredt og fik som 9-årig diagnosen atypisk autisme i 2016. Så fulgte min søn med samme diagnose plus angst som 9-årig i 2019.

Først mente jeg, at de havde taget fejl, for mine børn tænkte og opførste sig nøjagtigt, som jeg gjorde, da jeg var lille. Og så faldt ti-øren også for mig. 

Det var det, der gjorde, at jeg altid havde følt mig så anderledes. Jeg VAR faktisk helt grundlæggende anderledes skruet sammen i hjernen, end de børn jeg havde kendt dengang. Det forklarede, hvorfor de fleste havde svært ved at forstå, hvad jeg mente, når jeg forsøgte at forklare mig. Det forklarede, hvorfor jeg havde så svært ved at gå i skole, selvom jeg var højt begavet - hvilket på sin side også forklarede, hvorfor jeg havde kunnet indrette mig og "passe ind" i samfundet til husbehov alligevel. Det forklarede også, hvorfor jeg brændte så let sammen og hvorfor det altid havde føltes som om, jeg oplevede alting stærkere og voldsommere end dem omkring mig.

Så begyndte jeg at læse alt, der var værd at læse om autisme, alt i mens jeg begyndte at unschoole min søn, der havde fået massiv skolevægring, fordi han ikke kunne holde til det voldsomme sansebombardement, som hans skole var for ham. 


I min datters klasse mødte jeg en kvinde, der også havde autistiske børn og vi begyndte at udveksle erfaringer og sammenligne noter og blev mere og mere opildnede og ivrige efter at skabe bedre vilkår for alle de børn, der er som vores og som os, for skolesystemet fungerer simpelthen ikke, som det er, for autistiske børn. Og det skal det. Så nu har jeg ansat hende, så vi kan arbejde på dette overordentligt vigtige hjertebarn for os begge.


For det er ikke så svært at skabe plads til vi med en anden neurologi, så vi får de bedste muligheder for at pleje vores evner, som det ser ud som om, det er, når man kigger ind i en tilfældig neurotypisk skoleklasse med et autistisk barn i dag. Vi skal bare blive bedre til at forstå hinanden. Og det skal vi autister, der har ordet i vores magt hjælpe til med. 


Det agter vi, Line og jeg, at gøre vores del til med henholdsvist vores performance lectures om autisme og med konsulentvirksomhed. Vi vil være en gruppe forskellige autister med evner for indlevelse og ord, der vil kunne hyres til at tage ud i en klasse eller på en arbejdsplads og hjælpe til med at finde løsninger til at lette stress og sameksistens.

Læs mere om Line herunder.


Hvis du ønsker at læse mere om os og vores erfaringer med og viden om autisme, er du meget velkommen til at følge bloggen.


Vi glæder os til at gøre en forskel og møde dig, som og hvor lige netop du er lige netop nu. Og det uanset hvilken slags neurotype du er - autist, bandagist, lingvist eller normalist ;-)



Medarbejder Extraordinaire:

Line Rostrup Henningsen



Jeg er intelligent, empatisk, rummelig, pålidelig, ansvarsbevidst, grundig, analytisk, kreativ og nytænkende.
Denne beskrivelse vil de fleste ikke umiddelbart forbinde med autisme, men jeg er autist og disse kvaliteter er faktisk meget typiske karaktertræk for autister.
De fleste autister har meget at byde på både menneskeligt og fagligt – men bliver ofte sat i en ramme, som spænder ben for positiv udfoldelse af alle de gode evner. Ofte bliver der fokuseret på alt det autister ikke kan – på alt det vi skal lære, så vi kan begå os i den virkelige verden. Men autister holder op med at fungere, når vi bliver presset til at være noget andet, end vi er.


Al erfaring viser, at autister trives, når vi får lov til at være det vi er, nemlig autister. Vores hjerne er skabt på en anden måde end den neurotypiske, den som de fleste mennesker har og det gør, at vi tænker og sanser på en anden måde. Det drejer sig ikke om rigtigt og forkert, men om forskellige virkelighedsopfattelser – forskellige måder at være i verden på.


Vores samfund er ikke indrettet på autistiske præmisser og det er vores skolesystem heller ikke - men med ofte små justeringer, kan mange autister komme til at trives fint i en helt almindelig klasse. Det kræver dog en respekt for barnets ret til at opleve verden på sin egen måde.
Når man møder en adfærd, som man synes er uhensigtsmæssigt og måske uforståelig, kommer man ofte langt med det venligt nysgerrige spørgsmål: Hvorfor gør du det?

Autistiske børn er sjældent bevidst uartige – de gør det næsten altid så godt, de kan. Det, de gør, giver altid mening ud fra deres perspektiv. Uønsket adfærd er ofte en reaktion på, at der er blevet skabt en ramme om dem, som de ikke kan håndtere.

Mange autistiske børn kan selv forklare, hvorfor de gør, som de gør og formulere, hvad de har brug for – hvis bare de bliver mødt med tålmodighed og omsorg – og respekt for, at deres oplevelse af verden ikke er forkert, bare anderledes.

Jeg er uddannet cand.mag. i religionsvidenskab og antropologi og har arbejdet med integration og scenekunst. Sideløbende har jeg altid beskæftiget mig med musik, eventyrfortælling og alt muligt andet kreativt.


Siden min ældste datter fik sin autismediagnose i 2012, har jeg fordybet mig i autismefeltet og tilegnet mig stor faglig viden. Jeg blev selv diagnosticeret med autisme og ADD for nogle år siden. Jeg har altid følt mig lidt anderledes end de fleste andre, lidt akavet i det sociale, fuld af alt muligt godt og fantastiske ideer, som mange andre ikke kunne tage ind eller forstå. Altid fagligt dygtig i skolen, men med en fornemmelse af at jeg ville kunne præstere meget mere, hvis ikke det kostede så mange kræfter at være tilstede.

Jeg gik i skole i 80’erne og havde kronisk ondt i maven og mareridt pga. de rammer, der var i skolen både socialt og fysisk. Skolesystemet har udviklet sig siden og vi er blevet meget dygtigere og mere vidende om alle mulige diagnoser. Alligevel har både mine egne og mange andre autistiske børn også ondt i maven over skolen i dag, mareridt, stress og angst.


Sådan skal det ikke være – alle har ret til at have det godt. Lad mig hjælpe jer til at gøre det, der virker.

Som konsulent i skolen observerer jeg barnet både ud fra en autismefaglig vinkel og en stor personlig erfaring både som autist og som mor til to autister i skolesystemet.

Jeg tager udgangspunkt i Ross Greenes sætning ”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Jeg fokuserer på barnets styrker og interesser og ser det som en indgangsvinkel til løsning af mange udfordringer. Jeg står fast på barnets ret til at være autist og ser på, hvordan man med enkle midler kan skabe en skolegang, som giver mening for barnet.

Line Rostrup Henningsen - line@novasark.dk